Mange ting kan forsinke et kunstnerisk arbejde; det kan være økonomiske årsager, simpelthen og kort fortalt de meget dårlige betalingsvilkår for kunstnere, der betyder, at det også kræver et lønjob at kunne arbejde som kunstner. Det betyder også, at et lønnet deltidsjob kun er en halv sandhed; de fleste arbejder mange, mange flere timer end et fuldtidsjob hver eneste uge, år ind år ud.
Det er ikke selve skrivearbejdet, som er vidunderligt i sig selv, den er gal med. Det er antagelsen om, at kunstnerne ikke skal have løn for deres arbejde. Der kommer heldigvis penge ind, til nogle, fra fx bibliotekerne eller via lotteriet – også kaldet arbejdslegater ved Statens Kunstnfond o.lign. – men det er langt fra nok til at dække selve arbejdet, altså timerne, ugerne, årene.
Men det er ikke kun økonomiske årsager, der gør, at kunst og bøger er lang tid undervejs. Det er også livet. Som med alle andre brancher. Vi får børn, bliver syge eller oplever andre omvæltninger. Men også dér har andre stillinger, bedre vilkår.
Nogle spørgsmål
Nå, det er snart fire år siden, jeg senest har fået udgivet en roman. Det handler i høj grad om økonomi; at jeg er nødt til (selvom jeg godt kan lide mit nuværende job) at arbejde med noget andet, som giver en sikker løn hver måned, men så koster på tiden og overskuddet til det kunstneriske. Forbruget af kunst er til stede i alt: bøger, film, museer, podcast, serier osv. Men de, der leverer indholdet, lever i mange tilfælde på en sten. Hvorfor egentlig?
Jeg dvæler ved spørgsmålet – som mange andre kunstnere lige nu – og vil sige det sådan: Hvis du gerne vil have adgang til nyskabende, tankevækkende, underholdende og provokerende kunst uanset form, så huske, at der sidder en afsender i den anden ende. Og deres tid er nu din tid. Men for dig varer oplevelsen måske en time, to timer eller længere (hvis du fx læser en lang bog) – for kunstneren bag drejer det sig, i mange tilfælde, om flere år. Fortjener det ikke (økonomisk) anerkendelse?
Og i denne lille, ret uforpligtende tankerække, er jeg slet ikke kommet ind på hverken forlag, boghandlere eller kulturinstutitioners rolle i det her. For slet ikke at nævne, og så alligevel her på falderebet, de poltitiske beslutninger lokalt som nationalt. Vi skal ikke spare på kulturen og dens oplevelser, vi skal styrke den – og den frie tanke, som flere steder i verden er under angreb.
