“Morgenlyset er mudret i disen. Nogle lever et herligt liv derude.
       Han betragter sin krop; knoglerne tydelige, han har aldrig været mindre, en lille grå masse i et hjørne af universet. Plamager vokser på armene, spor efter nålene. Han kan ikke genkende sig selv, trækker i kinderne, forsøger at finde et smil, det må være derinde et sted.”

Det er interessant at blive trykt i andre lande, indtil videre har det udelukkende været i Norden. KAMILLA fra Norge, FLORET fra Sverige samt bl.a. Slagtryk og Tidsskriftet Å fra Danmark.

Det giver teksterne perspektiv – og er et godt sted at arbejde, hvis der ikke er tale om et værk, men i stedet en værkdel.

Jeg får trykt novellen “Patienthotellet” i det norske Litteraturtidsskriftet Lasso senere i år. Det er en novelle om Gorm, der er blevet en del af hospitalet gennem sin sygdom.

Hospital og sygdom fascinerer mig lige nu. Herunder kan I lytte til et uddrag fra mit digt “MR-scanning”, der blev udgivet i Tidsskriftet Å tilbage i maj.

God læsning,

Daniel

 

foto øverst: Mariana Gil