roman i opbrud

udkom 18. februar 2016 på Jensen & Dalgaard

trykt i 2 oplag

udgivet som papirbog, e-bog og lydbog

170 sider

kan købes her

ANMELDELSER

Fyens Stiftstidende

★ ★ ★ ★ ★ ★

“Historien fortælles i brudstykker. Nogle er kun på få linjer, mens andre fylder et par sider. Fortælleteknikken fungerer fortrinligt, for læseren får nok at vide til at forstå alvoren, mens de mest ubehagelige scener er frasorteret (…) en stærk og rørende beretning, som man bør unde sig selv at læse på trods af det barske indhold.”

Kristeligt Dagblad

★ ★ ★ ★

“Daniel Boysen kan noget med sproget. Noget, det hæver hans – formodentlig til tider temmelig personlige – beretning op over det private og giver den indfødsret i litteraturen – endda i den gode ende af skalaen … Bogen er ikke endnu et eksempel på udkantens uhyrligheder. Den barndom og ungdom, der skildres, kunne have fundet sted alle steder i by som på land, fordi alting findes alle steder … Derfor er romanen så uhyre vedkommende.”

Litteratursiden

Men Daniel Boysen beskriver i ’Fordi ilden er vores’ en barndom, der bestemt er fyldt med alt mulig forkert. Om en søster, der bliver misbrugt, om en mor, der overhovedet ikke er til stede og om en familie, der ikke kan finde ud af at tale om tingene eller i det hele taget være en familie. Men hans sprog er så enkelt og smukt, at det for mig bliver langt mere rørende, gribende og grusomt end de tusind detaljer og billeder (…) Stilmæssigt er romanen moderne og enkel i sit sprogbrug og sin form. De små korte kapitler og den simple sætningsopbygning gør den stilsikker og en fornøjelse af læse.”

Læs resten her.

Nordjyske

★ ★ ★ ★

“Dette forsigtigt konfronterende møde i skriften med en fortid, som jeg’et kun ønsker at lægge bag sig, rummer en sårbarhed, som er meget stærk at overvære som læser (…) Daniel Boysen formår i romanen at skabe en meget sanselig oplevelse af at se tingene gennem barnets øjne, men erindret af den knoklede voksne krop.”

Jyllands-Posten

★ ★ ★ ★

“En uhyggelig øjenvidneberetning … om overhovedet at overleve og fortælle om en barndom, som næsten unddrager sig beskrivelse.”

Bogrummet

★ ★ ★ ★ ★

“Foruroligende, skræmmende, nøgternt og egentlig usentimentalt fortalt – og samtidig meget poetisk. Små bidder fra en frygtelig barndom, der fortælles så fint – hjerteskærende, ærligt og forfærdeligt (…) Jeg blev meget berørt af bogen, og kunne slet ikke lægge den fra mig.”

Læs resten her.

Book me up, Scotty | blog

★ ★ ★ ★ ★ ★

“Tanken om, at jeg med den sorg, der blev skabt i mig blot var bogens læser og hverken måtte nedskrive – eller værre endnu – gennemleve denne barndom, disse overgreb, er næsten ubærlig, men samtidig er det også et stærkt symbol på, hvilken terapeutisk (måske endda helende) effekt litteraturen og det at skrive kan have.

Det er ikke kun indholdsmæssigt Daniel Boysen rammer sin læser, det er også rent sprogligt. Han kan noget helt særligt med ord; han leger med sproget og får på elegant og poetisk vis fortalt den hjerteskærende historie om en familie i opbrud.”

Læs resten her.

Landbrugsavisen

“(…) en brudstykkeagtigt opbygget roman, som på overbevisende og til tider gribende måde fortæller om, hvilke menneskelige trængsler nogle børn må gå igennem på vejen til at blive voksne.”

VINK | blog

“Daniel Boysens roman er uden tvivl en af de bedste danske romaner, jeg har givet mig i kast med … Jeg er intet mindre end opslugt fra start til slut, og jeg er både rørt, rystet og dybt imponeret, da jeg afslutter det sidste brudstykke.”

Læs resten her.

Trolderier | blog

Bogen er skrevet utrolig fint, sproget og ærligheden rammer lige i hjertekulen. Der er mange rammende sætninger.”

Læs resten her.

Littuna | litteraturstuderende v. Aarhus Universitet

Boysens sans for ord, lyrik og sandhed samt balancen mellem disse er det, der er med til at gøre romanen stærk. Fordi ilden er vores er ikke blot ENDNU en af de autofiktive romaner, det skandinaviske bogmarked efterhånden vrimler med. Fordi ilden er vores er sin helt egen. Og den er værd at læse.”

Læs resten her.

Bogoplevelsen | blog

“Det er netop også romanens sporg, sprogbrug og fortæller, der gør “Fordi ilden er vores” interessant at bruge i undervisningsregi eksempelsvis i gymnasieskolen. Romanen er eksemplarisk …”

Læs resten her.

ARTIKLER

Atlas Magasin

Artikel om en uafhængig guldalder, hvor nye, små forlag udgiver kvalitetslitteratur.

Der står bl.a.:  Selvom Fordi ilden er vores —en poetisk roman i fragmenter om en opvækst præget af vold og misbrug i Udkantsdanmark— er midt igennem andet oplag, og Daniel Boysen drømmer om at udkomme i et tredje, kan han godt mærke begrænsninger i forhold til at nå ud til læsere. »Var jeg på fx Gyldendal og fik de anmeldelser, jeg har fået, så er jeg slet ikke i tvivl om, der havde været bannere rundt omkring i boghandler,« siger han. »Det er en slagside. Men vil man være uafhængig, må man selv gøre en indsats.«

Læs resten her.

Jydske Vestkysten

Jeg siger bl.a.: “Jeg har gerne villet skrive en ærlig historie, men ærlighed og sandhed er ikke altid det samme. Det væsentlige har været at vise et liv og ikke kun mit eget liv.”

Hun skriver bl.a.: “Så Boysen udpensler heller ikke begivenheder, men viser i præcise og samtidigt poetiske beskrivelser, hvad der sker, og hvordan livet er i det lille hus i Stenderup.”

Onlineversionen kan læses her (kræver log-in).

BT

“Alle historierne i bogen er ærlige, men ikke alle historierne er sande – forstået på den måde at det meste er sket, men at det ikke nødvendigvis er mig, som har oplevet det.”

Læs resten her. Handler bl.a. om baggrunden for bogen, opvækst, psykiske sygdomme og håb.

Politiken

Artiklen – med overskriften “Rundt jubilæum for endefulden og lussingens afskaffelse” i den trykte udgave – handler om afskaffelsen af revselsesretten, og jeg udtaler bl.a.:

“»Det bliver en sorg eller en melankoli, jeg bærer med mig. Jeg kan komme i tvivl, om det er noget, folk vil lytte til, hvis jeg fortæller det. Måske vil de sige: »Jamen, det er jo så lang tid siden«.

Jeg begynder at skrive digte, da jeg er 14 år, og jeg udgiver to digtsamlinger i 2015, og jeg har ingen planer om at skrive om min opvækst. Men så begynder jeg på min roman, der er delvist selvbiografisk, som fokuserer mest på min søsters og stedets kollektive historie. Jeg spørger hende, og hun giver mig sin tilladelse.

Jeg vil vise vores liv frem, og jeg vil sige: Sådan har det været. For det er den samme voldsomme adfærd, der går igen før og efter lovgivningen, for loven når ikke ud, der hvor vi bor.  Derude er retssystemet og velfærdssamfundet brudt sammen, og det er, som om at det, man siger inde på Christiansborg, ikke betyder noget i Sydvestjylland.”

Læs resten her.