Træerne lyser, bag skyerne arbejder solen på en ny himmel, jeg trækker vejret på en helt ny måde.

Hvis jeg kunne stå her for evigt, ville jeg gøre det. Indoptage duften, mærke hvordan støvet letter, se de tiltagende linjer. Det er vinter, og mit kamera vil ikke tage lyset ind.

Jeg får lyst til at besøge baghaven, sidde på kanten af hullet for at se, hvordan de andre brugte det. Min tid, mit sved, mit sted. Hvordan det blev andres, at jeg kunne bære at overgive det.

Man kan slet ikke mærke gruset under sneen. Der er slet ingenting herude, kun det hvide, markerne ligger nedenunder og venter, man kan slet ikke høre noget, og jeg kan mærke mit åndedrag som små sten.

Farfar letter på hatten, inden vi går om hjørnet. Han ligner en voksen igen. Farmor tager et billede, mens vi står helt stille. Og jeg lytter til de små knirk under skoene og ville ønske, at det altid var vinter.

Først lader farfar geværet. Han går fokuseret ud gennem døren, mens hunden løber i hælene på ham. Vi går langs vejen, mens solen står op.

Vi hopper over en indhegning og bevæger os mod en af de mindre skove, der omkranser markerne. Farfars fødder siger ingenting, men jeg træder på en gren.

Vi sætter os på hug, får en lille tår at varme os på. Skuddet falder som torden.

uddrag fra tekster skrevet til postkort

som tillæg til Fordi ilden er vores

læs mere om romanen her