Jeg er født og opvokset i Sydvestjylland; et sted, hvor man kommer langt med nysgerrighed, lærer om naturen og landbruget på en (s)ærlig måde. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan verden hænger sammen og har forsøgt at undersøge ting, jeg ikke forstod.

Min tilværelse har altid været organiseret efter praktiske principper – ting og mennesker skal forstås hvor de er, ikke kun læses i en bog. Der opstår en givende vekselvirkning og stor forståelse, hvis man kombinerer det praktiske og teoretiske (gerne i den nævnte rækkefølge). Men der er altid undtagelser, for eksempel har man nogle gange brug for en teoretisk viden for at kunne udføre en praktisk opgave – eller man kan have brug for en forhåndsviden, før man kan indgå i en bestemt kultur på dennes præmisser.

En forfatters fremmeste opgave er at kaste sig – med et oplyst sind – ind i nogle af samfundets problematikker, skrive om dem, hive dem frem i lyset; fremvise dem til læsere og lyttere, så de kan (for)undres og tale om tingene. Vi lever i en verden, der har brug for dialog, ikke flere sensationelle monologer fra forskellige meningsdannere.

I mit forfatterskab fokuserer jeg på den menneskelige psykologi i en naturvidenskabelig sammenhæng. Mine tekster er ofte en blanding mellem realisme og surrealisme: surreelrealisme.

For mig er det vigtigt at kunne kombinere de realistiske, virkelighedsnære oplevelser med fantasiens uendelighed. Mit liv er ikke interessant, det er først og fremmest mine værker, man skal læse og lytte til.

Mit forfatterskab er støttet af Statens Kunstfond i 2016, 2017 og 2018 til arbejdet med En vase i brystet og På sit yderste. I 2020 har jeg fået arbejdslegat til min næste roman. Desuden har jeg været på tildelte skriveophold på Hald Hovedgaard og i Berlin.

Jeg er medlem af Dansk Forfatterforening – siden 2020 formand for Lyrikergruppen.